|
Hvidovre Kommune byder velkommen til Curl’n Fun, der afvikles i et samarbejde mellem Hvidovre Curling Club og Frihedens Idrætscenter.
Prisen for et arrangement er kr. 1.800,- pr. bane med plads til 8 personer i 1 time og 50 minutter. Prisen inkluderer udstyr og instruktør, som vil give jer en kort instruktion og derefter hjælpe jer i gang med at spille.
Hvidovre Curling Club står for booking af arrangementer samt sørger for instruktører. Send din booking eller forespørgsel til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
Curl'n Fun arrangeres KUN fredage med start kl. 17:00 eller kl. 19:00 og lørdage med start kl. 10:00, kl. 12:00 eller kl. 14:00 i hele sæsonen, der løber fra 21. august 2009 til 31. marts 2010.
Se her hvilke datoer, der er ledige baner.
Påklædning: I skal have varmt samt løst og bekvemt tøj på - f.eks. en træningsdragt eller træningsbukser og en sweatshirt, men ikke bukser i fast stof, som f.eks. cowboybukser. Det kan også være en god idé at medbringe handsker.
Der kan lånes specielle curlingsko i klubben.
Udstyr: Til at spille curling bruges granitsten og koste. Stenene ligger altid klar på banen og koste låner I i klubben.
Øvrige faciliteter: Hvis I har lyst til at kombinere Curl’n Fun med spisning, kan I evt. kontakte restauranten i Frihedens Idrætscenter:
Restaurant Halvleg Tlf.: 36 78 79 51 http://www.restauranthalvleg.dk
Udover curlinghallen findes der i Frihedens Idrætscenter restaurant, svømmehal, boldhal, skydebane, teatersal og skøjtehaller.
Frihedens Idrætscenter Hvidovrevej 446 2650 Hvidovre Tlf: 36 78 79 77
Se kort (Den blå prik markerer indkørslen til Frihedens Idrætscenter)
Transport: Tog: linie A, A+ og E til Friheden Station Bus: linie 18, 121, 132 eller 200S
Booking: E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|