Information om Curl'n Fun

Hvidovre Curling Club byder velkommen til Curl’n Fun, der afvikles i samarbejde med Frihedens Idrætscenter.

Prisen for et arrangement er kr. 1.800,- pr. bane med plads til 8 personer i 1 time og 50 minutter. Prisen inkluderer udstyr og instruktør, som vil give jer en kort instruktion og derefter hjælpe jer i gang med at spille.

Hvidovre Curling Club står for booking af arrangementer samt sørger for instruktører. 

Curl'n Fun arrangeres KUN fredage med start kl. 16:00 eller 18:00 og lørdage med start kl. 10:00, 12:00, 14:00, 16:00 eller 18:00 i hele sæsonen, der løber fra ca. 1. september til ca. 1. april.

Se her hvornår der er ledige baner.

Tryk på "Booking" til venstre i menuen for at sende en booking eller forespørgsel.


Påklædning:

I skal have varmt samt løst og bekvemt tøj på - f.eks. en træningsdragt eller træningsbukser og en sweatshirt. Det kan også være en god idé at medbringe handsker.

Der lånes specielle curlingsko i klubben.


Udstyr:

Til at spille curling bruges granitsten og koste. Stenene ligger altid klar på banen. Curling sko og koste låner I i klubben.


Øvrige faciliteter:

Hvis I har lyst til at kombinere Curl’n Fun med spisning, 

kan I evt. kontakte restauranten i Frihedens Idrætscenter:

Restaurant Halvleg

Tlf.: 36 78 79 51

http://www.restauranthalvleg.dk

 

Udover curlinghallen findes der i Frihedens Idrætscenter restaurant, svømmehal, boldhal, skydebane, teatersal og  skøjtehaller.

Frihedens Idrætscenter

Hvidovrevej 446

2650 Hvidovre

Tlf: 36 78 79 77

 
Transport:

Tog: linie A og E til Friheden Station

Bus: linie 8A, 121, 132 eller 200S