Lidt om at feje

Fejning er det, der gør curling til en holdsport

Formålet med at feje er at polere ”is-dutterne” (pebblingen) foran en curlingsten i bevægelse. Det får stenen til at glide lettere ned ad isen.

Stærk, effektiv fejning kan i betydelig grad påvirke den længde en sten bevæger sig i et indlæg. God fejning kan forlænge et indlæg med over 3 meter (10 fod).

Fejning kan også få en take-out til at holde en mere ret bane.

Fejning er det, der gør curling til en holdsport, og er ofte forskellen på nederlag og sejr.

Feje-regler

Fejerne (spillerne) må ikke berøre stenen på noget tidspunkt. En fejer, der berører stenen med sin kost, har ”brændt” stenen, og må tage stenen ud af spillet.

Et hold må feje foran sine sten mellem de 2 Teelines.

Bag Teeline er det alene skipper, eller dennes stedfortræder, der må feje på en sten.
Modstanderens skipper, eller dennes stedfortræder, må ligeledes feje på en sten bag Teeline.

Fejning skal slutte i en af siderne.

Udstyr:

Fra 1.11.2016 må der i nationale og internationale turneringer kun benyttes koste med puder belagt med et godkendt materiale som lever op til WCF standard.
Indtil videre findes kun et godkendt materiale: Nylon Oxford 420D (mustard yellow).

 

Effektivitet

Effektiv fejning er en funktion af tre elementer: Dækning, hastighed og tryk.

Dækning:
Effektive fejere er opmærksomme på stenens bane. Kun en mindre del af stenen – den 12-13 cm glide-kant på 5-10 mm’s tykkelse – har kontakt med isen. Umådeholden kostebevægelse uden for stenens (bunds) bane er spildt arbejde. Visualisér det areal, som stenen vil berøre, og sørg for at fejningen dækker dette område. Et kostehovede som bevæges i en position midt foran stenen er mest effektiv.

Hastighed og tryk:
Jo mere fart og pres der er på kosten, jo mere friktion påvirkes isen med. Men det er ikke muligt at opnå både maximal fart og maximalt tryk samtidigt.
Lige når en sten er ”sat” (sluppet), kan de fleste spillere ikke nå at bevæge kosten frem og tilbage over det samme punkt mere end en gang, fordi stenen bevæger sig for hurtigt. Fokus bør derfor være på at lægge så meget pres på kosten, som muligt.
Men, når stenen når huset, vil hurtig fejning muliggøre at der fejes flere gange på et givet punkt.
Så, efterhånden som stenen taber fart, bør fejehastigheden øges for at ”afslutte” stenen.


Vurdering:

Effektivitet er den afgørende fysiske del af fejningen, men det er endnu vigtigere at kunne bedømme hvornår der skal fejes. Hvis du fejer så effektivt, at stenen dermed utilsigtet kører igennem huset, har du jo ikke gavnet holdet.

De spillere, der er i stand til at vurdere, hvornår der skal fejes, er ”keepers”. Bedøm stenens fart så tidligt som muligt, - det kan af og til ligefrem være før stenen er sluppet.

Studér alle sten – dit eget holds og modstandernes - så vil du få en bedre fornemmelse for isen.

En fejer skal holde øje med den længde, stenen skal køre, stenens fart, og – vigtigst – hvornår stenen mister fart. Fejerne har den bedste mulighed for at bedømme stenens fart. Det er deres ansvar at bedømme farten og at feje stene til den plads, skipper udpegede.


Tidtagning:

Et vigtigt hjælpemiddel i bedømmelse af fart er brug af stopur under spillet til at måle ”indlæggene”.

En almindelig måde at måle farten på en sten, er at starte stopuret, når stenen passerer den første hog-linie, og måle tiden til stenen ligger stille på Teelinien i den anden ende af banen. Jo længere det varer før stenen når sit bestemmelsessted, jo hurtigere er isen, og jo mindre kraft/fart er nødvendig.

Modsat, jo hurtigere stenen kan nå Teeline, jo ”tungere” (langsommere) er isen, og stenen må sættes med mere kraft/fart.

Tidtagning kan give holdets spillere en fælles opfattelse af indlægsfarten.

En endnu bedre måde, intervalmåling, giver et mål for en sten, mens den kører. Tiden måles fra stenen passerer den første baglinie (nogle spillere måler fra den første Teelinie) til den passerer den nærmeste hogline. Jo kortere tid, jo hurtigere er stenen, og fejning er måske ikke nødvendig. Omvendt, jo længere tid, jo langsommere er stenen, og det kan være nødvendigt at feje.

At tage tid på Take-outs under træning, - typisk fra hogline til hogline, kan også være nyttig. Holdspillere der er i stand til at sætte takouts med samme fart hver gang gør det lettere for deres skipper at læse isen.


Kommunikation:

Fejerne og skipper bør kommunikere under alle ”skud”. Brug nogle få rutine-ord der dækker de forskellige feje-kald (hårdt, whoa, yes, no, line, plads, tung, lang, etc.). Vær opmærksom på, hvilket skud der er kaldt, og hvor skippers kost er placeret. Skippere er sædvanligvis gode til at fortælle det, hvis stenen skal fejes for retning. Tilsvarende bør fejerne melde farten på stenen, når den slippes, og efterhånden som den kører ned ad banen. 

Feje tips:

• Se op mens du fejer. Vær opmærksom på, hvor du er, og hvad situationen er til enhver tid.
• At feje uden glidesål (med stopsål) kan være det mest effektive, da det tillader begge fødder at ”grave sig ned” for at få arbejdet gjort.
• Hold rent. Desuden bør stenens bane rengøres før hvert skud.
• Følg med stenen helt til den stopper.
• Vær klar til at reagere på nye alternative kald fra skipper.
• Hold øje med stenens placering. Stands fejningen, hvis stenen curler for meget – en garde langt fra huset er bedre end en garde tættere på som ikke dækker noget som helst.