hcc.dk

Om HCC

Hvidovre Curling Club er en af landets største og mest vindende curling klub gennem tiderne. HCC’s hold har opnået medaljer ved Vinter OL samt verdens- og europamesterskabstitler. HCC har landets stærkeste ungdomsafdeling.

Der er altid mange aktiviteter i klubben, bl.a. klubbens årlige internationale turneringer, Hvidovre Cup, Hvidovre Mixed Double og Høst Cup, med deltagelse af hold – både motions og elite – fra hele norden.

Derudover stiller Hvidovre Kommune i et tæt samarbejde med Hvidovre Curling Club isen til rådighed for stævner under Dansk Curling Forbund, herunder DM og udtagelse til EM.

Internt i klubben afvikles hvert år klubmesterskabet for både juniorer og seniorer, klubaftener/åbent hus, hvor der spilles på blandede hold og kurser i såvel teknik og taktik.

Du er altid velkommen til at komme forbi på en træningsaften og se om curling skulle være den rigtige sport for dig! Vi udbyder kurser til nye interesserede spillere 2 x årligt med 5 lektioner. Kurset koster kr. 200. Beløbet kan fratrækkes kontingentet, hvis du efterfølgende melder dig ind i klubben.

Juniorer er velkomne til at møde op til jurniortrænng om onsdagen kl. 17.00 -18.30, mens senior+ har træning mandag og onsdag formiddag. Skriv til hcc@hcc.dk for at aftale nærmere.